Skræddersyede kurser
Vi tilbyder kurser og forløb, der tilpasses jeres virkelighed – med fokus på de børn og unge, der har brug for at blive mødt anderledes.
Form: 3 undervisningsdage + 1 praksisdag fra 9.00-15.00.
Sted: Basen Videnscenter, Strandboulevarden 122, 2. tv, 2100 Kbh. Ø
Pris: 7.500 kr.
Du gør alt det rigtige. Du indkalder til møder, koordinerer med skolen, taler med forældrene. Alligevel står sagen stille. Barnet kommer ikke i skole. Det tværfaglige team trækker i hver sin retning. Og du er i tvivl om, hvad næste skridt egentlig er.
Det er præcis dér, denne uddannelse starter.
På fire praksisdage får du faglige forståelser, konkrete metoder og sparring på dine egne cases - så du kan skabe positiv bevægelse, også i de mest vanskelige sager.
“Det vigtigste jeg tog med mig, var betydningen af at inddrage barnet på dets egne præmisser.”
- Anja Møller Schlenzig Knudsen, Stevns Kommune
Målgruppen inkluderer lærere, pædagoger, PPR-psykologer og -konsulenter, familiebehandlere, socialrådgivere, kontaktpersoner og skoleledere.
Tre hele undervisningsdage med ca. 14 dages mellemrum og en afsluttende praksisdag hvor du arbejder med dit eget materiale og får sparring fra undervisere og meddeltagere. Max 16 deltagere pr. hold.
Her får du en grundforståelse af det komplekse problemfelt: Skolefravær og den underliggende mistrivsel. Vi præsenterer forskningsbaseret viden om, hvad vi ved virker, og dykker ned i betydningen af positionering, det at sætte et team, samt hvordan man sikrer en fælles problemforståelse.
Du kommer til at arbejde med systematik og kompleksitet i skolefraværssager, så vi kan få øje på de konkrete tidslige og forståelsesmæssige handlerum.
Der er ikke to årsager til skolefravær der er ens. På dag 2 arbejder vi derfor med afdækning af det specifikke barns behov, fremtidsønsker, styrker og udfordringer. Vi gennemgår forskellige begreber og forståelsesrammer, som sikrer inddragelse af alle perspektiver, herunder barnets.
Med udgangspunkt i begreber som mentalisering, skam, tillid, nedsat kravkapacitet og Tolerancevinduet, præsenterer vi konkrete værktøjer til at skabe fælles forståelse af skolefraværet til gavn for det videre arbejde med at sikre alternative handlemuligheder for barnet, familien og skolen.
På dag 3 bliver du præsenteret for relationelle forståelser og tilgange til at bryde isolationen hos barnet og finde vejen tilbage til fællesskabet. Vi drøfter temaer som kravsætning og kravkapacitet, målsætning og børneinddragelse.
På dagen retter vi blikket mod samarbejdet med forældre og andre professionelle, herunder hvordan vi kan forstå og udvide forældres og børns tolerancevindue for at skabe mulighed for udvikling.
Vi arbejder ud fra en konkret forandringsmodel med fokus på specifikke faktorer, som er afgørende for at skabe forandring. Derudover stiller vi skarpt på, hvordan vi sikrer afstemning af fælles mål og aftaler, bl.a. gennem konkrete aftaleskabeloner og tovholderfunktionens skarpe processtyring.
Vi tager udgangspunkt i din praksis og ser hvordan uddannelsens forståelser og metoder anvendes i dit aktuelle arbejde med skolefravær. Dagen vil være fyldt med øvelser, erfaringsdeling og sparring på dit arbejde. Formålet med dagen er at forankre uddannelsens indhold i praksis, så du oplever øget kvalitet og handlemuligheder i arbejdet med skolefraværssager.
Hold 1 - August–oktober 2026: Man. 24. august · Tirs. 8. september · Ons. 23. september · Tirs. 6. oktober Kl. 9.00–15.00
Hold 2 - Oktober–december 2026: Tirs. 20. oktober · Ons. 4. november · Man. 16. november · Tirs. 1. december Kl. 9.00–15.00
Hold 3 - Januar–marts 2027: Man. 25. januar · Tirs. 9. februar · Ons. 3. marts · Tirs. 16. marts Kl. 9.00–15.00
Uddannelsen foregår hos Basen Videnscenter på Østerbro i København, tæt på Nordhavn station. Forplejning er inkluderet alle dage.
7.500 kr. inkl. moms og forplejning
Forudsætning: At du kan arbejde med egne cases undervejs i uddannelsen. Forplejning: Heldagsforplejning.
Vi tilbyder kurser og forløb, der tilpasses jeres virkelighed – med fokus på de børn og unge, der har brug for at blive mødt anderledes.
MØD UNDERVISEREN
Autoriseret psykolog & VISO-specialist
Jacob er autoriseret psykolog med 10 års erfaring fra både almen- og specialområdet. Han har arbejdet med komplekse børnesager i kommunalt regi og på dagbehandlingstilbud, hvor han bringer en bred teoretisk værktøjskasse i spil – altid tilpasset opgaven og menneskene omkring den.
Jacobs ekspertise spænder over formidling, supervision, psykologiske vurderinger og rådgivning. Han brænder for at omsætte teori til praksis og skabe kurser, der giver fagpersoner konkrete handlemuligheder i arbejdet med børn og unge.
MØD UNDERVISEREN
Autoriseret psykolog & VISO-specialist
Marie har 15 års erfaring fra både børne-, unge- og voksenområdet samt med udredning og behandling af særligt sårbare børn og unge. Hun har arbejdet med inklusion i almenområdet, terapeutiske forløb med unge med komorbide lidelser og i dagbehandlingsområdet.
Marie er en erfaren formidler til andre faggrupper, både gennem undervisning og supervision. Hun arbejder med udgangspunkt i en bred teoretisk referenceramme, og formidler sin viden, så den omsættes til konkrete indsatser, der kan anvendes i kursusdeltagerens egen praksis.