Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Direktionen

Her finder du kontaktoplysninger på Basens direktion. Vi holder til på administrationsgangen sammen med Basens administration og Basen Videnscenter på Strandboulevarden 122, 2. tv. Du er altid velkommen til at tage fat i os – uanset om du har spørgsmål eller blot vil vide mere om vores arbejde og værdier.

Malene Niemeier

Direktør

MØD VORES DIREKTØR

Malene Niemeier

Malene har været en del af Basen siden 2019 og har gennem årene haft flere roller – som behandler, læsevejleder, souschef og afdelingsleder. Hun er uddannet folkeskolelærer og har en særlig passion for det skolefaglige: didaktik, prøver og tydelige strukturer.

Malene er kendt for sin stærke faglighed, sit blik for detaljer og sin evne til at tænke kreativt i løsninger, der gør hverdagen lettere for både elever og medarbejdere. Som direktør arbejder hun tæt sammen med afdelingerne og den øvrige ledelse for at styrke den skolefaglige kvalitet og skabe rammer, der giver mening i praksis.

Læs portrætinterview med Malene

Gitte Lai Højmose

Faglig direktør

MØD VORES FAGLIGE DIREKTØR

Gitte Lai Højmose

Gitte Højmose er faglig direktør og har været ansat på Basen siden april 2018 i forskellige roller, bl.a. som afdelingsleder på en af Basens skoleafdelinger. Som faglig direktør bidrager hun til at sikre høj kvalitet i specialundervisnings- og behandlingsarbejdet.

Ifølge Gitte har vi på Basen ikke elever med særlige behov som sådan, men elever med behov for særlige metoder, der kan hjælpe dem med at få opfyldt deres helt almindelige behov for tilhør og mening.

Gitte er autoriseret psykolog med efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi og supervision.

Brian Olsen

Økonomidirektør

MØD VORES ØKONOMIDIREKTØR

Brian Olsen

Brian har været en del af Basen siden 2018, hvor han først var ansat frem til 2023. Efter et par år ude er han nu tilbage igen. Han har solid erfaring som økonomichef fra bl.a. Egmont, Blu A/S og Nordisk Film TV.

Med en baggrund, der også tæller rollen som produktionsleder på spillefilmen Bølle-Bob, bevæger Brian sig hjemmevant i både tal og kreative miljøer.

For Brian handler økonomi ikke om tal alene, men om at skabe overblik og retning, som andre kan handle på. Han er kendt for at gøre komplekse sammenhænge enkle og brugbare – og for at oversætte økonomi til noget, der giver mening for alle.

Og så har han en særlig passion for flipperspil, med en samling på omkring 15 maskiner – en interesse, der måske også siger lidt om glæden ved systemer, tempo og det at få ting til at gå op.

Få overblik over Basen og vores arbejde

På Basen arbejder vi for, at flere børn og unge trives, føler sig værdifulde og bliver en del af fællesskaber – både i skolen og i samfundet. Vi er organiseret som en selvejende non-profit fond med en klar kerneopgave: At skabe udvikling for børn og unge, der ikke trives i den almindelige folkeskole.