Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Basen vinder udbuddet på behandlings- og specialundervisningstilbud for 30 sjællandske kommuner

Basen har vundet udbuddet på behandlings- og specialundervisningstilbud for Københavns Kommune og 29 andre kommuner på Sjælland. Det betyder, at Basen også fremover vil være en central samarbejdspartner for kommunerne i arbejdet med at støtte børn og unge med særlige udfordringer – både i deres skolefaglige udvikling og i deres personlige trivsel.

At blive valgt i et udbud af denne størrelse er en markant anerkendelse af Basens samlede faglighed, kvalitet og resultater. Kommunerne lægger vægt på den helhedsorienterede indsats, som Basen tilbyder – hvor behandling, undervisning, tværfaglighed og tæt samarbejde med familier og kommunale aktører går hånd i hånd.

Basen er organiseret som en selvejende, non‑profit fond.

Malene Niemeier, direktør hos Basen, udtaler:
“At kommunerne endnu engang vælger Basen som samarbejdspartner, er vi både stolte og ydmyge over. Vi ved, at det er et stort ansvar – og et ansvar, vi hver dag arbejder målrettet på at leve op til, så børn og unge får de bedst mulige betingelser for udvikling, fællesskab og læring.”

"Vi arbejder for, at flere børn og unge føler sig værdifulde og får mulighed for at blive en del af samfundet..."

Helhedsorienteret tilbud til børn og unge med særlige udfordringer

Basen er en selvejende, non‑profit fond, der driver behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge med neuropsykiatriske vanskeligheder, angstproblematikker, ufrivilligt skolefravær, sociale og følelsesmæssige udfordringer samt komplekse læringsbehov.

Som non‑profit organisation arbejder Basen ikke for et økonomisk overskud – men for at skabe bedst mulige udviklingsmuligheder for de børn og unge, der har allermest brug for en særlig indsats. Det betyder blandt andet at:

  • Midler og ressourcer geninvesteres i faglig udvikling
  • Der er fokus på kvalitet og langsigtede løsninger
  • Relationer, stabilitet og tryghed er afgørende elementer i hverdagen

Basens tilgang bygger på tværfaglighed, evidensbaserede metoder og et tæt samarbejde med familier og kommuner. Målet er altid, at børn og unge skal trives, føle sig værdifulde og blive en del af samfundet.

Seks mennesker der sidder omring et bord og taler sammen
Faglighed, nærvær og samarbejde – tre nøgleord i Basens arbejde, båret af medarbejderne på tværs af afdelinger.

Fortsat stærkt samarbejde med kommunerne

I forlængelse af udbuddets resultat fremhæver Malene Niemeier de ansatte på Basen:

“Jeg vil gerne rette en særlig tak til det stærke team, der har arbejdet intensivt og kompetent med udbuddet. Og ikke mindst tak til alle medarbejderne på Basen: Det er jeres daglige faglighed, jeres nærvær og jeres vedholdende indsats for børn og unge, der gør det muligt for os at vinde et udbud som dette. Tak fordi I hver dag gør en reel og betydningsfuld forskel.”

Basen ser frem til også fremover at være en del af løsningen for de børn og unge, der har brug for en specialiseret indsats:

“Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med kommunerne – og til det fælles arbejde for at skabe de bedst mulige rammer og udviklingsmuligheder for de børn og unge, der står midt i komplekse udfordringer,” siger Malene Niemeier.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL BASEN?

Kontakt

Catja Middelboe Andersen

Kommunikationsansvarlig

LÆS OGSÅ...

Om os

Basen er et helhedstilbud til børn og unge med særlige udfordringer. Vi møder dem  med nærvær, forståelse og en tro på, at de hører til. Læs om Basens organisation, værdigrundlag og arbejde.

Kommende elev på Basen

Hos Basen møder vi børn og unge med psykiske og sociale udfordringer med ro, struktur og forståelse. Her får dit barn mulighed for at finde fodfæste – både fagligt og personligt.

Tilmeld dig Basens nyhedsbrev

Vil du have Basen med i din faglige rygsæk? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få faglig viden, hverdagsglimt og nyt om kurser og konferencer – direkte i din indbakke.

Hvordan kommer man til at gå på Basen?

Vi tager imod børn og unge året rundt på alle vores afdelinger. Her kan du læse mere om, hvordan indskrivning og visitation foregår.