MØD PSYKOLOG & VISO-SPECIALIST
Marie Falck Hansen
Marie har 15 års erfaring fra både børne-, unge- og voksenområdet samt med udredning og behandling af særligt sårbare børn og unge. Hun har arbejdet med inklusion i almenområdet, terapeutiske forløb med unge med komorbide lidelser og i dagbehandlingsområdet.
Marie er en erfaren formidler til andre faggrupper, både gennem undervisning og supervision. Hun arbejder med udgangspunkt i en bred teoretisk referenceramme, og formidler sin viden, så den omsættes til konkrete indsatser, der kan anvendes i kursusdeltagerens egen praksis.
MØD PSYKOLOG & VISO-SPECIALIST
Jacob Licht
Jacob er autoriseret psykolog med 10 års erfaring fra både almen- og specialområdet. Han har arbejdet med komplekse børnesager i kommunalt regi og på dagbehandlingstilbud, hvor han bringer en bred teoretisk værktøjskasse i spil – altid tilpasset opgaven og menneskene omkring den.
Jacobs ekspertise spænder over formidling, supervision, psykologiske vurderinger og rådgivning. Han brænder for at omsætte teori til praksis og skabe kurser, der giver fagpersoner konkrete handlemuligheder i arbejdet med børn og unge.
MØD BEHANDLER & UNDERVISER
Iben Seier Hass
ben Seier Hass er uddannet pædagog fra Odense Socialpædagogiske Seminarium i 2010, og har gennem 15 år arbejdet med mennesker med autisme og svære komplekse diagnoser på behandlingshjem, bofællesskaber, aflastningstilbud samt specialskole. Gennem sin praksis og kurser i bl.a. KRAP, TEEACH, Low arousal og andre specialiserede kurser, har Iben opnået en viden og praksiserfaring, som hun anvender i arbejdet som behandler på Basen og som underviser i Basens Videnscenter.
MØD PSYKOLOG & VISO-SPECIALIST
Stine Stenderup
Stine er autoriseret psykolog med over 10 års erfaring fra både børne-, unge- og voksenområdet. Hun har stor erfaring med udredning og behandling af sårbare børn og unge – bl.a. gennem sit arbejde i VISO, dagbehandling, døgnregi og terapeutiske forløb med børn, unge og forældre.
Stine er desuden en erfaren underviser og supervisor, der formidler sin viden med afsæt i en bred teoretisk referenceramme. Hun har fokus på at omsætte teori til konkrete råd og vejledning, der kan bruges direkte i praksis.
MØD PSYKOLOG & VISO-SPECIALIST
Anni Elmgreen
Anni er optaget af menneskers livsfortællinger og deres evne til at kunne fortælle om de handlinger som giver meningsfuldhed i deres liv. I supervisionen en optagethed af at bringe fagprofessionelles erfaringer og evner i spil, så deres kompetencer bliver mulige at bringe i handling.
Er optaget af eksternaliserende samtaler, hvor problemet bliver problemet og personen bliver personen.
Undervisning med afsæt i jeres virkelighed
Når hverdagen er kompleks, og opgaverne kræver mere end standardløsninger, giver det mening at stoppe op og få ny viden – tilpasset netop jeres virkelighed.
Hos Basen udvikler vi kurser og forløb i tæt dialog med jer. Vi tager afsæt i jeres praksis, jeres børn og unge, jeres dilemmaer – og omsætter viden til redskaber, der kan bruges med det samme.
"Som skoleleder uden specialpædagogisk baggrund gav temaforløbet mig en ny forståelse af, hvad elever med autisme møder i skolen. Jeg fik konkrete redskaber til, hvordan vi som skole kan støtte barnet og skabe rammer for trivsel – og hvor vigtigt det er at sikre en bæredygtig tilbagevenden efter længere skolefravær."
ANJA, STEVNS KOMMUNE
