Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kurser og rådgivning til pårørende

Du står ikke alene. Hos Basen Videnscenter tilbyder vi viden, fællesskab og støtte til dig, der er pårørende til et barn eller en ung med psykiske vanskeligheder.

At være forælder, bedsteforælder eller søskende til et barn eller en ung med psykiske vanskeligheder kan være både meningsfuldt og udfordrende. Mange oplever perioder med tvivl, bekymring og afmagt – og et behov for at forstå, hvordan man bedst støtter sit barn og samtidig passer på sig selv og resten af familien.

Hos Basen har vi mange års erfaring med at hjælpe pårørende gennem vores kurser, gruppeforløb og rådgivning. Vi ved, at viden og fællesskab kan gøre en stor forskel: Når du som pårørende får mulighed for at dele erfaringer, stille spørgsmål og få konkrete redskaber, bliver det lettere at navigere i hverdagen og skabe mere ro og tryghed – både for dit barn og for dig selv.

Basen Videnscenter tilbyder:

Kurser & gruppeforløb

Vil du blive klogere på dit barns diagnose – og din rolle som pårørende?
Læs om vores kurser og gruppeforløb, der giver viden, fællesskab og konkrete redskaber til hverdagen med et barn eller en ung, der har psykiske vanskeligheder. 

Rådgivning & samtaleforløb

Har du brug for sparring, støtte eller et sted at læsse af?
Læs om vores samtaleforløb og rådgivning til dig som pårørende – med fokus på både hverdagsdilemmaer og de store spørgsmål. 

Kognitiv test (WISC-V)

Vil du blive klogere på dit barns indlæringsevne og behov?
Vi tilbyder kognitiv testning med WISC-V – særligt velegnet til børn med autisme og ADHD/ADD. 

Har du spørgsmål – eller brug for at vende din situation med nogen?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan støtte dig som pårørende. Vi lytter, spørger ind og hjælper dig videre – uanset hvor du er i processen.

3929 6767 - kursus@basen.dk.

Strandbouldevarden 122
2100 København Ø
Danmark

Tlf.: +45 39 29 67 67
Mail: kursus@basen.dk

Brochurer om Basens elever der ligger i en stak.

Mød dem, det hele handler om

I denne brochure deler vi personlige fortællinger og cases fra elever på Basen – om mod, udvikling og fællesskab, når livet gør ondt. Læs med og få indblik i hverdagen på vores skoler.

Pædagogik og behandling

Hos os er der voksne, der lytter – også når du ikke siger noget. Vi arbejder miljøterapeutisk, hvilket betyder, at hele skoledagen er individuelt tilrettelagt, så du kan føle dig tryg og udvikle dig i dit eget tempo.

Om Basen Videnscenter

Kurser, temadage og forløb for dig, der arbejder med børn og unge i mistrivsel. Praksisnært, meningsfuldt og lige til at bruge i morgen.

Sådan arbejder vi - virkelige fortællinger fra Basen

Hvordan ser hverdagen ud for elever med autisme, angst eller skolefravær?

I vores casefortællinger kan du få et indblik i, hvordan vi arbejder med elevernes trivsel og udvikling – med faglighed, tålmodighed og respekt for det enkelte menneske.

"På min første dag på Basen bliver jeg mødt af lærerne, som spørger om, hvem jeg er, hvad jeg har at byde på, og hvad jeg godt kan lide. Det havde jeg aldrig prøvet før, så jeg var i tvivl.”

TIDLIGERE ELEV, 15 ÅR