Ny direktør med urokkelig tro på børn og unges potentiale

Da Malene Niemeier selv var barn, var det ikke nødvendigvis givet, at hun en dag skulle blive direktør for en anerkendt specialpædagogisk organisation. Hun beskriver sig selv som ”pigen fra Lolland med to forældre på kontanthjælp, ni skoleskift og 35 adresser, før hun fyldte 18." Hun blev tvangsfjernet som 11‑årig og boede på børnehjem, indtil hun som 15‑årig flyttede alene til København.

I dag trækker hun ikke på historien for at vække sympati – men for at understrege en pointe, som hun vender tilbage til igen og igen:

”Jeg er, hvor jeg er, fordi nogle voksne troede på mig – også når jeg ikke gjorde det selv. Det ansvar skylder vi alle børn og unge, især dem med komplekse udfordringer.”

Med Basen i blodet

At Malene er valgt af et enigt ansættelsesudvalg, blandt 39 kvalificerede ansøgere, overrasker ingen i organisationen. Siden hun trådte ind ad døren for seks år siden – først som behandler/underviser, siden koordinerende leder, afdelingsleder og senest skolefaglig chef – har hun markeret sig som en leder med både faglig dybde og menneskelig tyngde.

Bestyrelsesforperson for Basen, Else Sommer, formulerer det således:

“Det er trygt at have Malene i spidsen med hendes kendskab og kærlighed til Basen, og det følgeskab hun har i organisationen.”

For Malene er relationen til Basens medarbejdere og kultur afgørende:

“Basen betyder utroligt meget for mig – både den særlige ånd i vores huse og den dedikation, jeg hver dag oplever hos medarbejderne. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for vores fælles arbejde.”

”Når et barn trækker sig, er det ofte en ret fornuftig forsvarsmekanisme”

Når Malene taler om Basens rolle i arbejdet med børn og unge, der er gledet ud af skolefællesskabet, gør hun det med en markant kombination af faglig klarhed og menneskelig forståelse. Hun ser ufrivilligt skolefravær som et symptom – ikke en modvilje, men en tydelig indikator på, at barnet forsøger at beskytte sig selv mod noget, der er blevet for svært:

”Når et barn trækker sig, er det ofte en ret fornuftig forsvarsmekanisme. Det fortæller os, at der er noget i barnets skoleliv, som de ikke længere kan være i. Vores opgave er ikke at presse dem tilbage, men at forstå hvad der står i vejen – og skabe et miljø, hvor barnet igen tør tro på, at det kan lykkes.”

I en tid, hvor folkeskolens inklusion er under massivt pres, er Basens specialiserede læringsmiljøer ifølge Malene vigtigere end nogensinde. Ikke som et endemål, men som en del af et samlet økosystem, der skal give børn mulighed for at være i trivsel – uanset om det sker i et almenmiljø eller et specialiseret tilbud:

”Alle børn skal ikke være på Basen. Men dem, der er hos os, har brug for en indsats, der er målrettet deres forudsætninger og behov. Og samtidig har vi et ansvar for at dele vores viden, så det almene område kan lykkes bedre med de børn, der bliver dér.”

Hun ser Basen som en central samarbejdspartner for kommunerne – både når der er brug for dokumenteret effekt i konkrete sager, og når kommunerne efterspørger faglig sparring, metoder og nye veje i arbejdet med børn i mistrivsel.

Retningen er klar: Fagligt fyrtårn, stærkt medarbejderfællesskab og mod til at udvikle praksis

På den interne linje er Malene tydelig i sin ambition: Basen skal være et sted, hvor medarbejderne ikke blot føler sig hjemme – men også modige, trygge og i stand til at udfolde deres faglighed fuldt ud.

”Vi lykkes kun, når medarbejderne tør tænke kreativt, tage beslutninger og også lære af de fejl, der uvægerligt opstår i komplekse indsatser. Derfor skal Basen være en arbejdsplads, hvor man både bliver fagligt dygtigere og personligt styrket.”

For at sikre det, ønsker hun en tydelig strategi og et fælles ledelsesgrundlag, som binder organisationen sammen og skaber ensartet praksis på tværs af afdelinger. Samtidig er trivsel, lavt sygefravær og klare udviklings- og karriereveje centrale elementer i hendes vision.

”Vi skal vise, hvad vores faglighed kan – og invitere andre ind i det”

For Malene handler Basens eksterne rolle ikke om at positionere sig, men om at være en aktør, der aktivt bidrager til bedre muligheder for børn og unge med særlige behov. Hun ønsker, at Basen bliver et sted, man som fagprofessionel naturligt orienterer sig mod, når man søger viden, praksiserfaring og nye perspektiver på komplekse problemstillinger.

”Vi har en faglighed, som gør en reel forskel for børn, der har det svært. Derfor skal vi også være tydelige i, hvad vi gør – og hvorfor det virker. Ikke for vores egen skyld, men fordi det kommer børnene til gode, når vi deler vores metoder og erfaringer bredere.”

I hendes øjne er Basen en organisation, der både skal være forankret i kerneopgaven og samtidig være nysgerrig på sit omgivende landskab. Det betyder, at relationerne til kommuner, samarbejdspartnere og andre fagmiljøer skal dyrkes – ikke som formaliserede partnerskaber, men gennem ægte faglig udveksling og et vedholdende fokus på kvalitet.

Hun peger også på, at Basen skal være bedre til at dokumentere de resultater, der hver dag skabes i arbejdet med børn og unge:

”Vi skal turde vise vores resultater – ikke kun de store forandringer, men også de små progressioner. Når vi tydeligt kan vise, hvad der virker, kan vi også være med til at løfte feltet som helhed og skabe en mere nuanceret forståelse af målgruppen.”

Vilje og nysgerrighed til at være i bevægelse

Derfor er det vigtigt for hende, at Basens videnscenter får en central rolle i de kommende år. Et fagligt samlingspunkt, hvor medarbejdere, kommunale aktører, forskere og læringsmiljøer kan mødes, stille spørgsmål, få sparring og sammen udvikle løsninger på de problemstillinger, der udfolder sig i en tid, hvor mistrivsel blandt børn og unge stiger.

”Vi skal være et sted, hvor man kan få hjælp til at forstå det komplekse. Hvor man ikke bliver mødt med standardløsninger, men med faglig nysgerrighed og konkrete greb, der virker i praksis. Et sted, hvor man bliver klogere – sammen.”

For Malene handler Basens eksterne retning i sidste ende om noget enkelt og meget grundlæggende: At faglighed ikke må være noget, man gemmer væk i sin egen praksis, men noget, man stiller til rådighed for andre:

”Vi skal ikke lukke os om os selv. Vi skal stå åbent, dele det vi ved, og være en troværdig stemme i den offentlige samtale. Jo mere viden vi stiller til rådighed, jo flere børn kan få gavn af den.”

Malene samler sine visioner i én klar sætning:
”Basen skal være et fagligt stærkt tilbud, en tryg og udviklende arbejdsplads – og en synlig aktør, der sætter retning i en tid, hvor børn og unge med særlige behov har mere brug for os end nogensinde.”

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt