Hvordan styrker vi fællesskaber for alle børn og unge?

- At skabe en skole med styrkede fællesskaber for alle børn og unge er en kompleks opgave. I dine debatindlæg efterlyser du først og fremmest handling. Men hvad skal man efter din mening tage fat på først? – og hvad ser du som den største barriere?

”Det første man skal gøre er, at man skal have alle med - både lærere, pædagoger og fagprofessionelle. Man skal blive enige og tale om, at skolen er så meget mere end skole eller institution. Og så skal man læse Grundtvig og lidt Christen Kold, fordi det vigtige er, at vi får skabt en "planteskole", hvor vi vokser og ikke en eller anden fabrik.

Det tager faktisk noget tid. Som leder på Nyborg gymnasium brugte jeg selv 6-7 år på at tale med mine lærere og medarbejdere og finde ud af, at når man er lærer eller pædagog, er man meget mere end det. Man er faktisk også omsorgsperson. 

Men vi er underlagt nogle strukturelle krav, som jeg synes er hæslige. Derfor handler det også om som ledelse at prøve at navigere i det og prøve at finde noget tid. Finde tid betyder jo penge i den verden, det er jo timer, vi taler om. Derudover skal man selvfølgelig gøre alt, hvad man kan for at presse det politiske system til at få tiden tilbage - for alle lærere og pædagoger har fået mindre tid.” 

”Herudover skal man simpelthen dyrke det formålsløse, og man skal understøtte eleverne. Hvis man vil have fællesskab på en skole, så nytter det ikke noget, at de voksne kommer med en masse idéer, hvorefter man inddrager eleverne og spørger; hvad synes I så om det? 

Man skal starte helt fra bunden, og så skal man give en hånd i ryggen til børnene og de unge, der vil noget, så man støtter dem. Man skal også lave en masse ting, der måske ikke i første omgang handler om undervisning og det, vi er sat i verden for. 

En skole skal også være et fritidssted, et kultursted. Det skal også være et sted, hvor man laver alt muligt på tværs af fag og klasser, og så skal man synge, man skal dyrke sport, og man skal prøve at få engageret børnene og de unge i noget, der er større end dem selv.” 

”Jeg synes selv, vi var ret gode til på Nyborg Gymnasium at få de unge til at stille op til demonstrationer, indsamlinger eller frivilligt arbejde. Vi ansatte en fuldtidsmedarbejder, der skulle sørge for at støtte de unge, så de følte, de fik nogle succeser i, at deres idéer blev realiseret. Vi skal tage de unges initiativer meget mere alvorligt og ikke bare skyde det ned, og sige; Det er jo helt urealistisk, det har vi ikke tid til.”  

Tag dørene af

"Det kræver simpelthen også en ændring i mindsettet i en ledelse. I min jobbeskrivelse burde stå, at det vigtigste, jeg kan gøre, er hele tiden at være der for eleverne. Det er der nogle lærere, der bliver lidt sure over; Vi er der jo for at undervise i det, vi har lært på universitetet eller seminariet. Men at være der for eleverne, er faktisk det, vi alle på skolen er sat i verden for. Man skal tage dørene af, så eleverne altid kan gå ind til ledelsen.

Og så skal de have hjælp - også når de kommer med deres vildt urealistiske ting. Der er ingen børn, der er født som projektledere. Når vi etablerer et elevråd, så kommer der nogle unge med, som jo aldrig har prøvet at lave sådan nogle ting i virkelighedens verden - og så bliver vi sådan lidt fornærmede over, at de ikke rigtig kan få det til at ske.

Men vi skal vende det helt om, og så skal vi få dem til at handle. Så snart de har sat en handling i gang og gjort noget, de selv kan mærke og se, så synes de, det er fedt. Så det er både noget med tid og penge, men det er også noget med mindset.” 

Mantra fra kendt filosof

”Jeg har et mantra, som jeg næsten tror, jeg snart skal have tatoveret. Jeg siger det til alle de medarbejdere, jeg har haft; Al undervisning, al skole, alt det, der har med børn og unge at gøre - det handler om at få eleverne til at elske verden i en sådan grad, at de også vil tage ansvar for den. Det er et Hannah Arendt citat, som jeg synes siger det hele. Det er faktisk derfor jeg er rektor. Det er fordi jeg gerne vil have de unge til at elske verden i en sådan grad, at de også vil tage ansvar for den.”

- Hvad er barriererne?

”Der kan være mange barrierer – en barriere kan være professionsopfattelsen hos nogle faggrupper og en mangel på samarbejde mellem faggrupper, fordi man har sin egen silo og sine egne privilegier. Vi skal være enige om, at omsorg også er en faglig opgave, og at vi faktisk virkelig skal vise børn og unge, at vi godt kan lide dem.

Nogen synes det bryder med, at de er sat i verden for at undervise i de fag, de læste på seminariet eller universitetet. Men de er også sat i verden for at være omsorgspersoner. Og så mener jeg, den største barriere er det samfund, der er bygget omkring os og omkring de unge.

Der er alt for meget test, mål og fokus på eksamen - både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det betyder, at der ikke rigtig er tid til at gøre noget andet – heller ikke efter skole – de unge og børnene har så travlt. Det er en kæmpe barriere. Jeg ville virkelig være død i det her samfund, hvis jeg gik i skole nu – for de skal godt nok mange ting hele tiden. 

Børn og unge i dag kan jo ikke gøre for det – det er os forældre, der kommer til at give dem en mobil, og så er vi kommet til at tænke over det de sidste par år, at det nok ikke var så smart. Men det er altså os, der har bygget det her shit.” 

- Hvad håber du konferencens deltagere tager med sig, når de har hørt dit oplæg?

”Jeg håber – og jeg kommer med masser af eksempler - at alle kan mærke og se og ved, at vi har de dejligste og mest handlekraftige unge i det her land. Det har vi faktisk på trods af alle de historier, der er. 

Og så håber jeg, at alle går fra konferencen og tænker, at vi i alt for høj grad individualiserer de unges problemer eller giver skylden til forældrene. Lige nu kører den her debat om PDO – Pisse Dårlig Opdragelse. Så er det de unge, og så er det forældrene, den er gal med. Og der er nogle politikere, der er ude at sige; jamen man har også et ansvar selv, og de kan jo bare lægge den mobil fra sig.

Men det handler om, at vi skal ændre på de strukturer, vi har bygget. Hvis man kan lave nogle ordentlige strukturer og give noget mere tid og noget luft, så får man lige pludselig også skabt tid til fællesskaber.

Tilslut håber jeg, at alle går derfra og tænker, at skolen, ja, alle skoler i Danmark, de skal have lidt mere højskole over sig. Eleverne skal til at lave flere ting, fordi det er fedt, og ikke fordi de får karakterer for det.” 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt