Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Fællesskab er fundament for trivsel, læring og livskvalitet

Når Basen Konferencen 2026 åbner den 20. marts, er det fjerde gang vi på Basen afholder konference og samler over 300 fagpersoner, der arbejder med børn og unge. I år har vi fokus på fællesskaber for alle børn og unge. Det er der, ifølge Basens konstituerede direktør Malene Niemeier, en helt særlig grund til. 

Hvorfor har Basen valgt fællesskaber for alle børn og unge som hovedfokus for Konferencen 2026?

”Vi har fokus på fællesskab, fordi utroligt mange børn og unge føler sig ensomme. Samtidig ser vi en stigende polarisering og tendens til, at nogle børn falder udenfor, især dem med særlige behov eller sociale udfordringer. 

Ensomhed er ikke nødvendigvis forbundet med, om man har mange eller få mennesker omkring sig. Følelsen kan også opstå, når man føler sig anderledes end ens sociale relationer, eller relationerne til andre ikke er tilstrækkeligt nære og dybe. 

Derfor har vi fokus på fællesskab – for det at føle sig som en del af et fællesskab kræver noget af os. 

Ved at sætte fokus på fællesskab, vil vi gerne markere, at det at skabe inkluderende fællesskaber ikke er en ekstra opgave, men en kerneopgave, som vi SKAL have fokus på, hvis vores børn og unge mennesker skal trives og udvikle sig.” 

Inkluderende fællesskaber er en kerneopgave, som vi SKAL have fokus på, hvis vores børn og unge mennesker skal trives og udvikle sig

 

 

Hvorfor mener du, Basen konferencen 2026 er vigtig og nødvendig?

”Vi ved, at børn og unge, der føler sig ensomme, også ofte klarer sig dårligere i skolen og har lavere forventninger til deres livstilfredshed som voksne. 

Når børn og unge føler sig som en del af et fællesskab, så øges deres muligheder for at lære, trives og udvikle sig. Alle har brug for fællesskaber. Børn og unge, der har stærke relationer, klarer sig bedre i modgang, og derfor er det så vigtigt, at vi sikrer vores unge mennesker nogle solide fællesskaber at være en del af.

Hos Basen ønsker vi at inspirere til en praksis, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor alle har en plads i fællesskabet."

"Børn og unge i sårbare positioner har brug for voksne omkring dem, der er dygtige til at arbejde med fællesskaber..."

- Malene Niemeier, konstitueret direktør på Basen

 

Tillid til sig selv og andre vokser i fællesskaber

"Vi skal huske, at fællesskab ikke kun er et socialt gode – det er hele fundamentet for udvikling, trivsel og livskvalitet," fremhæver Malene Niemeier og tilføjer:

"På Basen ser vi, at lige så snart vores elever føler sig som en del af et fællesskab, så bliver det lettere at komme i skole, lettere at deltage i undervisningen og aktiviteter, lettere at tage nogle chancer og lettere at tro på sig selv.

Børn og unge i sårbare positioner har brug for voksne omkring dem, der er dygtige til at arbejde med fællesskaber. Det glæder vi os til at samles om på Basen Konferencen 2026.”

Elever spiller spil sammen og smiler
Elever på Basen hygger sig med et brætspil.

Skal du med på Basen Konferencen den 20. marts 2026?

Tryk dig videre nedenfor, hvor vi fortæller alt om dagens program, hovedtalerne og de 10 forskellige praksisnære workshops, man kan vælge imellem. 

 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt

Malene Niemeier

Konstitueret direktør og skolefaglig chef

LÆS OGSÅ...

Det fulde program

Få overblik over dagens oplæg, workshops og pauser – og planlæg din konference, time for time.

Hovedtalere

Tre stærke stemmer sætter spot på mistrivsel, fællesskab og fremtidens skole – med afsæt i praksis, forskning og børns egne perspektiver.

Vælg dine workshops – og få ny viden med hjem

I årets program kan du vælge mellem 10 praksisnære workshops med oplægsholdere, der deler erfaringer, perspektiver og konkrete redskaber.

Tilmelding til Basen Konferencen 2026

Hvordan skaber vi fællesskaber for alle børn og unge - også dem, der har det svært? Temaet for årets Basen Konference undersøger arbejdet med fællesskaber ud fra vidt forskellige perspektiver. Vi håber, du har lyst til at være med.