Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Når kompleksiteten løber løbsk...

...og vi ikke ved hvad vi skal gøre. Få nye forståelser og positioner, der kan skabe bevægelse i fastlåste situationer med børn, unge og familier i mistrivsel.

Praktiske informationer

Tid: 22. oktober 2025 kl. 12.00-15.00

Sted: Basen Videnscenter, Strandboulevarden 122, 2. tv, 2100 Kbh.

Pris: 1.450 kr.

Tilmelding: Senest den 15. oktober 2025

Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge i komplekse pædagogiske kontekster.

Om kurset

I kontakten med børn og unge støder vi tit på komplekse, fastlåste og umiddelbart uløselige pædagogiske udfordringer. Disse udfordringer kan være præget af alt fra diagnoser, sociale problemer og fysiske handicap til organisatoriske rammer og professionelle samarbejder.  

Komplekse pædagogiske udfordringer har det med at udmatte både børn, forældre og de professionelle. Udmattelse, der skaber frustration, handlingslammelse og afmagt, hvilket gør det endnu sværere at arbejde lige der, hvor der er mest brug for det.  

På dette kursus præsenteres en forståelsesramme omkring de komplekse, fastlåste og umiddelbart uløselige pædagogiske udfordringer. En forståelsesramme, der tilbyder den professionelle en måde at navigere på, så handlingslammelse og afmagt undgås.  

Med afsæt i viden om, hvad der skaber forandringer i arbejdet mellem mennesker, introduceres en konkret model, der kan benyttes til at styrke samarbejde, holde tråd i indsatser og sikre engagement i arbejdet omkring komplekse pædagogiske udfordringer.

 

Hvad får jeg med mig fra kurset?

  • En teoretisk forståelse af komplekse pædagogiske udfordringer. Herunder sammenhængen mellem begreberne vilde- og tamme problemer. 
  • Viden om hvad der skaber forandringer i arbejdet mellem mennesker og omkring mennesker. 
  • Styrket bevidsthed om ens egen position og mulige andre positioner, man kan tage i tilrettelæggelsen af indsatser i komplekse pædagogiske udfordringer.  
  • En model der kan bruges som guide i håndteringen af komplekse sager og samarbejder, samt eksempler på hvordan der kan arbejdes med modellen i praksis.  

 

Målgruppe

Kurset er målrettet fagpersoner, der arbejder med børn og unge i komplekse pædagogiske kontekster – fx pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, familiebehandlere og ledere i dagtilbud, skoler, specialtilbud og socialforvaltning.

Det er særligt relevant for dig, der oplever fastlåste sager, samarbejdsudfordringer eller følelsen af afmagt i arbejdet – og som ønsker nye perspektiver, konkrete redskaber og en fælles forståelsesramme til at skabe bevægelse i det, der virker uløseligt.

Pris og tilmelding

DKK 1.450,- alt inkl.

Strandbouldevarden 122
2100 København Ø
Danmark

Tlf.: +45 39 29 67 67
Mail: kursus@basen.dk

HAR DU SPØRGSMÅL TIL KURSET?

Kontakt

Gitte Lai Højmose

Koordinator af Videnscenteret

Brochurer om Basens elever der ligger i en stak.

Mød dem, det handler om

I denne brochure deler vi personlige fortællinger og cases fra elever på Basen – om mod, udvikling og fællesskab, når livet gør ondt. Læs med og få indblik i hverdagen på vores skoler.

Tilmeld dig Basens nyhedsbrev

Vil du have Basen med i din faglige rygsæk? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få faglig viden, hverdagsglimt og nyt om kurser og konferencer – direkte i din indbakke.

Jacob Emil Licht, Psykolog på Basen.

MØD UNDERVISEREN

Jacob Licht

Autoriseret psykolog og VISO-specialist

Jacob er autoriseret psykolog med 10 års erfaring fra både almen- og specialområdet. Han har arbejdet med komplekse børnesager i kommunalt regi og på dagbehandlingstilbud, hvor han bringer en bred teoretisk værktøjskasse i spil – altid tilpasset opgaven og menneskene omkring den.

Jacobs ekspertise spænder over formidling, supervision, psykologiske vurderinger og rådgivning. Han brænder for at omsætte teori til praksis og skabe kurser, der giver fagpersoner konkrete handlemuligheder i arbejdet med børn og unge.