Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kønsidentitet hos neurodivergente elever - Forståelse og pædagogiske indsatser

Hvordan støtter vi børn og unge, der både er neurodivergente og søger deres kønsidentitet? Få viden og redskaber til at skabe trygge, inkluderende læringsmiljøer – med fokus på autisme, ADHD og kønsdiversitet.

Praktiske informationer

Tid: 3. november 2025 kl. 12.00-15.00

Sted: Basen Fyn, Thulevej 8, 5210 Odense NV

Pris: 1.450 kr.

Tilmelding: Senest den 28. oktober 2025

Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge

Om kurset

De seneste år er antallet af elever, der udtrykker en anden kønsidentitet end tildelt ved fødslen, steget markant. På dette kursus får du konkrete redskaber til at støtte neurodivergente elevers kønsidentitet med fokus på deres specifikke behov og udfordringer. Kursets fokuspunkter er samspillet mellem autisme, ADHD og kønsidentitet, samt hvordan du kan skabe et inkluderende læringsmiljø, der anerkender og støtter alle elever uanset kønsidentitet.

Du vil få teoretisk viden og praktiske værktøjer til at identificere tegn på kønsrelateret mistrivsel, og hvordan du kan gribe ind med støttende indsatser, før mistrivslen bliver alvorlig.

Kurset belyser tidlige tegn på kønsidentitetsudvikling på baggrund af praktiske erfaringer fra kursusholders bacheloropgave. Kurset belyser også sammenhænge/overlap mellem tegn på kønsidentitetsudvikling og neurodivergente træk, og hvordan du som voksen kan støtte børn og unge i denne målgruppe.

 

Hvad får jeg med mig fra kurset?

  • Grundlæggende viden om kønsidentitet og dens særlige udvikling hos børn og unge med autisme og ADHD.
  • Forståelse for sammenhængen mellem sensoriske forskelle, sociale udfordringer og kønsudtryk.
  • Konkrete redskaber til at skabe et inkluderende klassemiljø for elever, der udforsker deres kønsidentitet.
  • Praktiske kommunikationsværktøjer til samtaler med elever, forældre og kolleger om kønsidentitet.
  • Metoder til at identificere elever med behov for ekstra støtte og forebygge mistrivsel.
  • Viden om særlige støttebehov for neurodivergente elever med kønsdysfori (struktur, forudsigelighed, sensorisk tilpasning).
  • Oversigt over relevante henvisningsmuligheder og ressourcer.


Målgruppe

Kurset er målrettet fagpersoner, der arbejder med børn og unge i skole- og institutionsmiljøer, og som ønsker at styrke deres viden og praksis i forhold til kønsidentitet og neurodivergens. Det henvender sig særligt til lærere, pædagoger, psykologer, PPR-medarbejdere, sundhedsplejersker, socialrådgivere og andre professionelle, der har ansvar for børns trivsel og udvikling.

Kurset kræver ingen forudgående viden om kønsidentitet, men det er en fordel at have erfaring med børn og unge med autisme og/eller ADHD.

Pris og tilmelding

1.450,- alt inkl.

Thulevej 8
5210 Odense NV
Danmark

Tlf.: +45 39 29 67 67
Mail: kursus@basen.dk

HAR DU SPØRGSMÅL TIL KURSET?

Kontakt

Gitte Lai Højmose

Koordinator af Videnscenteret

Brochurer om Basens elever der ligger i en stak.

Mød dem, det handler om

I denne brochure deler vi personlige fortællinger og cases fra elever på Basen – om mod, udvikling og fællesskab, når livet gør ondt. Læs med og få indblik i hverdagen på vores skoler.

Skræddersyede kurser

Vi tilbyder kurser og forløb, der tilpasses jeres virkelighed – med fokus på de børn og unge, der har brug for at blive mødt anderledes. 

Ida Louise Jedig Rasmussen psykologpraktikant på Basen.

MØD UNDERVISEREN

Ida Louise Jedig Rasmussen

Psykologpraktikant

Ida Louise Jedig Rasmussen er psykologpraktikant hos Basen i København og kandidatstuderende i psykologi ved Syddansk Universitet. Hun har særlig viden om kønsidentitet og neurodivergens, baseret på sit bachelorprojekt i samarbejde med Center for Kønsidentitet. Her undersøgte hun de psykologiske erfaringer hos transmaskuline personer og fik indsigt i de udfordringer, kønsminoriteter møder – herunder stigmatisering og behovet for anerkendelse.

Ida brænder for at omsætte viden til praksis og tror på, at fagpersoner med de rette redskaber kan gøre en reel forskel for børn og unges trivsel og identitetsudvikling.