Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Helhedstilbud for børn og unge med udfordringer, der har brug for noget andet og mere

På Basen arbejder vi for, at flere børn og unge trives, føler sig værdifulde og bliver en del af fællesskaber – både i skolen og i samfundet. Vi er et behandlings- og specialundervisningstilbud, der kombinerer undervisning, behandling og pædagogisk støtte i ét samlet helhedstilbud.

Vi er organiseret som en selvejende non-profit fond med en klar kerneopgave: At skabe udvikling for børn og unge, der ikke trives i den almindelige folkeskole. Vores tilbud er målrettet børn og unge i sårbare positioner – ofte med vanskeligheder relateret til:

- Autisme
- Angst
- Depression
- OCD
- Spiseforstyrrelser
 -Ufrivilligt skolefravær og social isolation
- Psykiatriske og relationelle udfordringer

Basen er et alternativ til børn og unge, som ikke kan rummes i folkeskolen. Vi tilbyder et trygt udgangspunkt for udvikling – en base, man kan vokse fra.
– Mette Tellerup Larsen, direktør 

Et sted at lære – og at være
Vores opgave er at skabe rammer, hvor børn og unge kan trives, lære og udvikle sig – i eget tempo og med egne styrker. Her er plads, faglighed og engagement til at indfri håb, drømme og ønsker for fremtiden. Langt de fleste elever forlader Basen med en afgangseksamen og en plan for deres videre vej i livet. Vi tror på, at alle børn gør det godt, når de kan – og at det er de voksnes ansvar at skabe rammer, der gør det muligt.

Basen for børnene og de unge
Vores børnesyn bygger på respekt, forståelse og troen på, at udvikling sker i relationer. Vi møder børnene og de unge med høj faglighed og stort engagement – og vi arbejder tæt sammen med familier og kommuner for at skabe helhed og sammenhæng.

Basen for praksisnær viden
Vi er også Basen for praksisnær viden. Gennem vores Videnscenter samler og deler vi erfaringer, metoder og perspektiver fra praksis. Vi tilbyder kurser, skræddersyede forløb, en stor årlig konference og samarbejder med andre fagprofessionelle, fordi vi mener, at viden skal i spil til gavn for de børn og unge, der har det svært. 

 

En dreng der bliver løftet op på en stang
Vi er en organisation i bevægelse, båret af engagerede medarbejdere, stærke værdier og en vilje til at gøre en forskel.

Basen som organisation: Værdigrundlag og medarbejdere

Vi er en organisation båret af en vilje til at gøre en forskel, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke vores faglige viden og praksis. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af lærere, læse- og matematikvejledere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, kokke, pedel og administrative medarbejdere. Alle arbejder sammen med formålet om at facilitere læring, der udvikler eleven personligt, socialt og fagligt med henblik på at mestre eget liv.

Organisationen er funderet i 5 værdier: 

1) Troværdighed – Vi siger det vi gør, og gør det vi siger. 
2) Samskabelse – Vi samskaber meningsfuld udvikling. 
3) Visionær – Vi har visionære ideer. 
4) Meningsfuldhed – Vi har fokus på mål, som giver mening. 
5) Professionalisme – Vi er fagligt dygtige til det, vi gør.

Vores faglighed er ikke kun noget, vi tilbyder – det er noget, vi lever. Den gennemsyrer vores kultur og styrker vores fællesskab.
– Mette Tellerup Larsen, tidligere direktør 

Basen blev etableret i 1996 og har i dag ni afdelinger for elever fra 4. til 10. klasse – fordelt på Østerbro i København, Taastrup, Birkerød og Odense. 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL BASEN?

Kontakt

Catja Middelboe Andersen

Kommunikationsansvarlig

LÆS OGSÅ...

Kurser til fagpersoner

Her kan du læse om vores kurser, temadage og skræddersyede forløb for fagpersoner, der arbejder med børn og unge i mistrivsel. 

Kurser og rådgivning til pårørende

Hos Basen har vi mange års erfaring med at hjælpe pårørende gennem vores kurser, gruppeforløb og rådgivning. 

Visitation og indskrivning

Indskrivning på Basen sker altid via barnets hjemkommune, og vi lægger vægt på et tæt samarbejde hele vejen igennem. Læs mere om visitationsprocessen.

Basen er VISO-leverandør

Vi tilbyder specialrådgivning og udredning i hele landet – med ekspertise i de mest komplekse børnesager. Vores specialister kan også bookes til skræddersyede kurser og uddannelser.