Tilmeld dig Basens nyhedsbrev
Vil du have Basen med i din faglige rygsæk? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få faglig viden, hverdagsglimt og nyt om kurser og konferencer – direkte i din indbakke.
På Basen tilbyder vi et specialiseret behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge med ADHD og ADD. Vi skaber trygge rammer, hvor hver enkelt elev mødes med anerkendelse, struktur og miljøterapeutisk støtte – så alle får mulighed for at udvikle sig, trives og lære på egne præmisser.
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der viser sig ved vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og ofte hyperaktivitet. ADD er betegnelsen for den form, hvor hyperaktiviteten er mindre udtalt eller fraværende – også kaldet “den stille ADHD”.
Børn og unge med ADHD eller ADD kan have svært ved at fastholde koncentrationen, planlægge og strukturere hverdagen, regulere deres energi og impulser samt indgå i sociale sammenhænge på lige fod med jævnaldrende.
Struktur og forudsigelighed i hverdagen hjælper børn og unge med ADHD og ADD til bedre trivsel og læring.
Opmærksomhedsvanskeligheder: Let ved at blive distraheret, svært ved at fastholde fokus, glemmer aftaler og mister overblik.
Hyperaktivitet og/eller indre uro: Uro i kroppen, svært ved at sidde stille, rastløshed eller tankemylder.
Impulsivitet: Handler før de tænker, afbryder andre, har svært ved at vente på tur.
ADD: Ofte mere stille, indadvendte og oversete – men med betydelige vanskeligheder med koncentration, igangsætning og selvværd.
"Lige meget hvordan man har det hver dag, så bliver man accepteret som den, man er.”
- Tidligere elev på Basen, 16 år
Mange børn og unge med ADHD eller ADD oplever også lavt selvværd, udfordringer i relationer og risiko for misforståelser i både skole og fritid. Det er vigtigt at understrege, at vanskelighederne varierer meget fra barn til barn, og at de ydre rammer og støtten omkring barnet har stor betydning for trivsel og udvikling.
På Basen arbejder vi miljøterapeutisk og specialpædagogisk for at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen. Vi tilrettelægger undervisning og aktiviteter, så de tager højde for den enkeltes behov for pauser, visuelle støttesystemer, tydelige rammer og mulighed for at arbejde i mindre grupper eller med individuelle opgaver.
Struktur og forudsigelighed: Faste rutiner, visuelle skemaer og tydelige forventninger.
Low Arousal-tilgang: Rolige voksne, der møder barnet med tålmodighed, anerkendelse og respekt for individuelle behov.
Individuel støtte: Tilpassede opgaver, mulighed for afskærmning og brug af hjælpemidler som dimseting, kugledyner eller pauser.
Styrkelse af sociale og personlige kompetencer: Fokus på at opbygge selvværd, sociale færdigheder og mestringsstrategier.
Tæt samarbejde: Vi samarbejder med forældre, sagsbehandlere og eksterne fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Vil du have Basen med i din faglige rygsæk? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få faglig viden, hverdagsglimt og nyt om kurser og konferencer – direkte i din indbakke.
Hos Basen møder vi børn og unge med psykiske og sociale udfordringer med ro, struktur og forståelse. Her får dit barn mulighed for at finde fodfæste – både fagligt og personligt.
Hos Basen tager vi imod børn og unge fra hele Fyn, hovedstadsområdet og Region Sjælland – og vi optager elever løbende året rundt. Vores målgruppe er normalt- og højtbegavede børn og unge i 4.–10. klasse.