Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Velkommen til FAQ'en

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Basen – vores tilbud, visitation, økonomi og hverdag.  Vi ved, at det kan være svært at navigere i tilbud til børn og unge med særlige behov – og vi håber, at denne side kan give dig klarhed og tryghed. Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Et behandlings- og specialundervisningstilbud er et helhedsorienteret tilbud til børn og unge, der har brug for mere end almindelig skolegang. 

På Basen betyder det, at vi kombinerer undervisning, behandling og socialpædagogisk støtte i én samlet indsats. Vores elever har typisk psykiske vanskeligheder, neurodivergente træk eller sociale udfordringer, som gør det svært at trives i almindelige skolemiljøer. 

Kendetegn ved tilbuddet: 

  • Undervisning i små hold med høj faglighed og ro Behandlingsmæssig støtte fra psykologer, psykiatere og socialpædagoger 
  • Fokus på trivsel, relationer og udvikling – ikke kun faglige mål 
  • Medarbejdere ansat som både behandlere og undervisere

Ikke helt. Basen er ikke en privat grundskole, som man kender det fra privatskoleområdet. Vi er et privat behandlings- og specialundervisningstilbud, hvor undervisning og behandling går hånd i hånd.

Vores tilgang er funderet i socialpædagogik og psykologi – og ikke i en traditionel skolemodel. Basen er organiseret som en selvejende, non-profit fond, og vi er hverken en kommunal institution eller en kommerciel aktør. Vores behandlingsindsats kvalitetssikres af Socialtilsynet, mens undervisningen føres tilsyn med af den kommune, hvor tilbuddet er placeret. 

Nej, det er desværre ikke muligt at tilmelde sit barn direkte. Visitationen sker via kommunen, typisk gennem en sagsbehandler og ofte i samarbejde med skolepsykologen fra PPR.

Men man er altid velkommen til at kontakte os og komme på besøg – det kan være en god måde at få en fornemmelse af, om Basen kunne være et relevant tilbud for ens barn. 

Nej, som forælder skal du ikke selv betale for, at dit barn går på Basen. 

Basens tilbud er fuldt finansieret af kommunen, hvis barnet visiteres hertil. Det juridiske grundlag for finansieringen findes i: 

  • Folkeskolelovens § 20, stk. 5 – som dækker undervisningsdelen 
  • Barnets Lov § 52, stk. 3 – som dækker behandlingsindsatsen 

Men før kommunen kan tilbyde en plads på Basen, skal der foretages to separate vurderinger af dit barns behov: 

  1. Behov for behandling og pædagogisk støtte – efter Barnets Lov 
  2. Behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand – efter Folkeskoleloven 

Når begge vurderinger er på plads, kan kommunen tage stilling til, om et behandlings- og specialundervisningstilbud som Basen er det rette for dit barn. 

Basens elever er typisk normaltbegavede børn og unge med gode kognitive ressourcer, men som har brug for en anden ramme end den almene skole kan tilbyde. Mange har tidligere gået i folkeskole eller privatskole, og størstedelen afslutter deres skolegang hos os med en solid afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse. Hos os er der færre elever, flere voksne og rolige, trygge rammer, som giver plads til både faglig og personlig udvikling. 

Det er helt forståeligt. Et tilbud som Basen er en omkostningstung foranstaltning for kommunen, og derfor visiteres kun børn og unge med et dokumenteret behov. Hvis du er i tvivl, så kom og besøg os. Vi tilbyder gerne en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan drøfte dit barns situation. Måske er Basen det rette – og måske kan vi pege dig i retning af andre relevante tilbud. 

Basen er en non-profit selvejende fond med en fagligt sammensat bestyrelse. Alle midler går ubeskåret til arbejdet med de børn og unge, vi er sat i verden for at støtte.

Vi tror på, at faglighed, nærvær og tværfagligt samarbejde er nøglen til at skabe udvikling og trivsel – og vi arbejder hver dag for at gøre en forskel. 

Du hører til – og du gør en forskel

På Basen arbejder vi med børn og unge, der har oplevet at stå udenfor. Vi tror på, at alle har ret til at være en del af et fællesskab, hvor man ikke skal præstere for at være noget – men hvor man bliver mødt som den, man er.