Kontakt os
Find kontaktoplysninger på alle Basens medarbejdere her – uanset om du leder efter en underviser, psykolog, leder eller en af dem, der får hverdagen til at hænge sammen på tværs af vores afdelinger.
På Basen arbejder vi med både undervisning og behandling, så eleverne får mulighed for at lære sig selv at kende, udvikle sig i fællesskab med andre og opnå faglige kompetencer. Målet er, at de får styrket deres evne til at mestre eget liv – på deres egne præmisser og i deres eget tempo.
Basen er et behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge, der har brug for mere end det almindelige skoletilbud kan rumme. Vores kerneopgave er at facilitere læring, der styrker eleven socialt, personligt og fagligt – med det overordnede mål, at eleven får bedre forudsætninger for at mestre sit eget liv.
Basen går ind og finder og styrker de sider, du er god til. - Tidligere elev, 15 år
Når vi taler om at facilitere læring, mener vi, at vi skaber rammer og muligheder, hvor udvikling kan finde sted. Det sker i tæt samarbejde med eleven selv, forældre og sagsbehandler – alle er aktive medspillere i processen, og vi lægger stor vægt på dialog og inddragelse.
Vi forstår læring som et bredt begreb, der både rummer undervisning og behandling. Det handler om at tilegne sig viden og færdigheder, men også om at lære sig selv at kende – at forstå, hvem man er, og hvordan man bedst trives og udvikler sig.
"Vi tror på, at alle har brug for at høre til..."
Den sociale dimension handler om at styrke elevens evne til at indgå i relationer og fællesskaber. Mange af vores elever har tidligere oplevet at stå udenfor, og vi arbejder målrettet med at skabe trygge og inkluderende miljøer.
Den personlige udvikling handler om at øge selvforståelsen og give eleven indsigt i egne ressourcer og udfordringer. Vi støtter dem i at finde deres ståsted og styrke troen på egne evner.
Den faglige læring har fokus på at opbygge solide forudsætninger for videre uddannelse og et fremtidigt arbejdsliv. Vi tilpasser undervisningen individuelt og arbejder med realistiske mål, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og potentiale.
På min første dag på Basen bliver jeg mødt af lærerne, som spørger om, hvem jeg er, hvad jeg har at byde på, og hvad jeg godt kan lide. Det havde jeg aldrig prøvet før, så jeg var i tvivl. - Tidligere elev, 15 år
Når vi taler om at mestre livet, handler det ikke om at leve op til ydre krav, men om elevens egen oplevelse af at kunne håndtere og navigere i sin hverdag. Det er en proces, der kræver tid, støtte og tillid – og som fortsætter langt ud over tiden på Basen.
Find kontaktoplysninger på alle Basens medarbejdere her – uanset om du leder efter en underviser, psykolog, leder eller en af dem, der får hverdagen til at hænge sammen på tværs af vores afdelinger.
Hos Basen møder vi børn og unge med psykiske og sociale udfordringer med ro, struktur og forståelse. Her får dit barn mulighed for at finde fodfæste – både fagligt og personligt.
Indskrivning på Basen sker altid via barnets hjemkommune, og vi lægger vægt på et tæt samarbejde hele vejen igennem. Læs mere om visitationsprocessen.
Vi deler blandt andet nyt om kurser og faglige tilbud til både fagpersoner og forældre – og du bliver blandt de første, der får besked, når vi åbner for tilmelding til Basen Konferencen.