Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Professionelt samarbejde med markante forældre

Når samarbejdet med forældre er udfordrende, kræver det både faglighed og forståelse. På dette kursus får du indsigt i forældreforskning og konkrete redskaber til at håndtere svære samtaler og skabe et mere konstruktivt skole-hjem-samarbejde.

Praktiske informationer

Tid: 24. oktober 2025 kl. 9.00-12.00

Sted: Basen Videnscenter, Strandboulevarden 122, 2. tv, 2100 Kbh.

Pris: 1.450 kr.

Tilmelding: Senest den 19. oktober 2025

Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge

Om kurset

På dette kursus vil du få en grundlæggende viden om forældreforskning i et udviklingspsykologisk perspektiv og strategier til professionel håndtering af markante forældre.  

Vi dykker ned i Rikke Yde Tordrups definition af markante forældre, hvor markante forældre beskrives som forældre, der markerer sig på måder, der kan gøre professionelle usikre, og hvilke effekter dette kan have for skole-hjem-samarbejdet. Vi gennemgår forskning omkring forældrestile, klassiske ”forældrefælder” og går på opdagelse i ”markante forældres” intentioner og handlemåder. 

Kurset tilbyder ligeledes hands-on værktøjer til udvikling af et godt samarbejde med de markante forældre og konflikthåndtering, når samarbejdet går i hårdknude. 

 

Hvad får jeg med mig fra kurset?

  • Indblik i forældreforskning i et udviklingspsykologisk perspektiv
  • Strategier til genkendelse af forældretyper og professionel håndtering af de fælder, som forælder kan falde i i et skole-hjem-samarbejde
  • Indsigt i hvordan man som fagperson kan forstå de markante forældres intentioner og handlemåder
  • Introduktion til konkrete redskaber håndtering af markante forældre og udvikling af et godt skole-hjem-samarbejde
  • Du vil få øget din forståelse og kompetence ift. konflikthåndtering i komplicerede skole-hjem-samarbejder 

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn og unge – fx lærere, pædagoger, psykologer, rådgivere og ledere – og som ønsker viden og værktøjer til at styrke samarbejdet med forældre, der kan være særligt tydelige, engagerede eller udfordrende i kontakten. 

Pris og tilmelding

DKKR 1.450,- alt inkl.

Strandbouldevarden 122
2100 København Ø
Danmark

Tlf.: +45 39 29 67 67
Mail: kursus@basen.dk

HAR DU SPØRGSMÅL TIL KURSET?

Kontakt

Gitte Lai Højmose

Koordinator af Videnscenteret

Supervision og rådgivning af fagpersonale

Har I brug for nye perspektiver? Vi tilbyder supervision og rådgivning, der styrker fagligheden og skaber ro i det pædagogiske rum.

MØD UNDERVISEREN

Lotte Bickmann

Autoriseret psykolog

Lotte er autoriseret psykolog med seks års erfaring inden for børne- og ungeområdet. Hun har solid erfaring med både udredning og behandling af psykisk sårbare børn og unge samt med rådgivning af forældre og fagpersoner. Lotte har særlig ekspertise inden for specialområdet og arbejder med stor faglig indsigt og praksisnær tilgang.

Derudover underviser Lotte som ekstern lektor på Københavns Universitet i social-, udviklings- og integrationspsykologi. I sin undervisning lægger hun vægt på, at den formidlede viden kan omsættes direkte til konkrete handlinger i kursusdeltagernes hverdag.