Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Basen Fyn 1 & 2

Basen Fyn 1 & 2 er afdelinger under Basen behandlings- og specialundervisningstilbud, beliggende i Tarup i Odense NV. Her tilbyder vi undervisning og behandling til elever i 4.–10. klasse i et hyggeligt og hjemligt miljø med plads til både faglig fordybelse, kreativitet og fysisk aktivitet. Med individuelt tilrettelagte forløb, stærke relationer og et aktivt hverdagsliv skaber vi rammer for trivsel, udvikling og fællesskab – både inde og ude.

Basen Fyn, Thulevej 8, 5210 Odense NV

Vi er 2 afdelinger på samme matrikel, og vi arbejder tæt sammen. Fyn 1 er for elever i 4. - 8. klasse. Fyn 2 er for elever i 9.-10. klasse.  

Afdelingen er placeret i Tarup, Odense NV. Vores fine gule hus danner rammen om en rar atmosfære, hyggelige fællesrum, store og små undervisningslokaler. Der er fælleskøkken, aktivitetsrum, roligrum, stort lyst krea-rum samt grønne udendørsarealer, herunder et lille træningsanlæg. Ud over undervisningen lægger vi vægt på at have aktiviteter for alle i trygge rammer, fx rundt om bordtennisbordet, brætspil, kongespil, E-sport, UNO. Der er en boldbane tæt på, som vi bruger, når vejret er godt. Vi bor lige over for en lille skov, hvor vi samler spændende ting til undervisningen – og vi går mange ture på stierne langs åen. Om vinteren er der kælkebakke.

 

Individuelt tilrettelagt undervisning

Kontakt os | Afdelinger i Odense

Her finder du kontaktoplysninger på alle medarbejdere på vores afdelinger i Odense – fra afdelingsledere og psykologer til undervisere, kokke og koordinerende ledere. 

Undervisningen på Basen differentieres og tilpasses til enkelte, og foregår på et højt fagligt niveau. Her er mulighed for både fællesundervisning i små grupper og afskærmning ved behov. Vi tilbyder samtlige af folkeskolens fag, med henblik på, at eleven tager folkeskolens afgangsprøver.   


Elevens stemme og udvikling i centrum

Elevinddragelsen er integreret i hverdagen, både i aftalte 1-1 samtaler samt elevråd. Det er muligt at få sit første fritidsjob på Basen, hvor vi agerer træningsbane for ansøgning, jobsamtale og jobudførelse.

Udendørsfitness område med grønne træer

"På Basen har jeg fået venner og jeg har fået lyst til at gå i skole og lære noget igen..."

– Elev på Basen, 16 år

Hver måned tager vi på tur, hvor både læring, hygge og fællesskab er i højsædet.


En helhedsorienteret indsats med nærvær og accept

Undervisningen og tilstedeværelsen på Basen tilpasses den enkeltes niveau og behov, med fokus på tryghed og udvikling. Behandlingsindsatsen er en integreret del af undervisningen og miljøet i en dagligdag, der bygger på accept, udvikling og nærvær.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL BASEN?

Kontakt

Jette Feddern

Afdelingsleder

LÆS OGSÅ...

Pædagogik og behandling

Hos os er der voksne, der lytter – også når du ikke siger noget. Vi arbejder miljøterapeutisk, hvilket betyder, at hele skoledagen er individuelt tilrettelagt, så du kan føle dig tryg og udvikle dig i dit eget tempo.

Undervisning

Dansk, matematik, engelsk – og meget mere. Du bliver undervist af lærere med linjefag, og vi tilpasser undervisningen, så du kan være med. Mange af vores elever tager 9. klasses afgangsprøve. 

Basens vigtigste opgave

Vi hjælper børn og unge med at finde fodfæste – fagligt, personligt og socialt. Få indblik i hvordan vi arbejder med kerneopgaven.